Bund til Mund | Vidensbank
539
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-539,ajax_fade,page_not_loaded,smooth_scroll,,wpb-js-composer js-comp-ver-4.1.2,vc_responsive

Vidensbank

Vi har samlet noget materiale der gør det nemmere at forsyne sig lokalt

Vi er IKKE eksperter i noget som helst af det vi udgiver os for at være eksperter i (?). Til gengæld har vi samlet en masse viden hen over årene, og den vil vi gerne dele med jer, her. Vi vil aldrig claime copyright på noget af det vi laver, og Bund til Mund er og vil altid være ‘open source’, helt ned i sin grundvold. Stjæl, kopier og distribuer alt det du vil. Har du noget du synes vi mangler, som du vil dele med os, så vil hele Bund til Mund takke dig af alle vores fiskehjerter.

Urtebogen 2014

Advarsel! Når du har læst denne pamflet, bliver det svært at gå på stranden. Du jogger nemlig let i maden: Strandtrehage – koriander med bid i. Strandkarse – Nordens wasabi. Blæretang – sprød og umami. Strandkrabber – super suppeingrediens. Det vrimler bogstaveligt talt med lækre spiselige ting når man nærmer sig vandkanten.

Download Urtebogen -14

UV-jagt-kompendium 2012

Velkommen til en sport med stilhed, action, fysiske og mentale udfordringer, spænding, naturoplevelser og frisk mad på bordet. Undervandsjagt (UV-jagt) kan dyrkes af alle. Udstyret kan være så simpelt som blot en maske og et håndspyd – eller det kan være med fancy udstyr i de nyeste space age-materialer. Tusind tak til nogle af nordens bedste UV-jagere, Morten Villadsen og Johan Nielsen, for dette fremragende værktøj. Bemærk at Johan og Morten gerne vil konsulteres, hvis materialet skal kopieres.

Download UV-jagt kompendiet

Røgguiden 2014

Varmrøgning? Koldrøgning? Whiskeyrøgning? Denne lille pamflet i anledning af at den store eventyrer, Peter Strand. gæstede festivalen i 2014 og underviste i at bygge røgovne. Peters udgangspunkt var at man kan konstruere røgovne af hvad som helst, så vi tog udfordringen op. Blandt andet røg vi en brie i et toilet. Mums.

Download Røgguiden

Mindstemålsplakat (opdateret 2015)

Hvordan er det nu med de der mindstemål? Print plakaten ud på A3, og klask din næste skrubbe på den hvis du er i tvivl. Alternativt så giv den et hurtigt fiskebli(n)k inden du hopper i bølgen blå næste gang. Noter dig i øvrigt Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeris vejledning om fredning og lokale mindstemål via. linket herunder, da nogle områder har særlige regler/mindstemål/fredningstider. Pro-tip1: Hvis man laminerer plakaten holder den længere og kan tages med under vand. Pro-tip2: Det er svært at svømme med en mindstemålsplakat. Pro-tip3: Markér i stedet de vigtigste afstande på siden af din harpun, så du kan sammenligne inden du skyder en undermåler.

Download mindstemålsplakaten
Link til Fredningstider og lokale mindstemål
'